Stropper skal efterses ved hver anvendelse, dette er anhuggerens ansvar. Alle stropper skal endvidere gennemgå et årligt eftersyn. Efter eftersyn, skal der anføres ny datomærkning og resultatet skal journalføres.
Lever stroppen op til en eller flere af disse kriterier, skal stroppen tages ud af anvendelse:
Normer og lokale regler stiller krav om specifikke informationer, herunder maksimal belastning, på label eller stempel i presfitting. Derfor skal den være til stede.
Det skal altid fremgå af stroppen hvornår, den senest har gennemgået det obligatoriske årlige eftersyn. Er stroppen ny, skal den ikke mærkes med ibrugtagningsdato, såfremt produktionsdato ikke er overskredet med 12 måneder. Er stroppen forsynet med AGON QR kode, kan produktionsdato og evt. ibrugtagningsdato hentes elektronisk.
Anvendes årsfarvemærkning er følgende farver gældende:
2014 Blå
2015 Rød
2016 Grøn
2017 Gul
2018 Blå
2019 Rød
Osv.…
Hvid betyder kasseret.
En wire består af følgende komponenter:
Core er kernen, eller på dansk hjertet, der kan bestå af kunststof eller en stålwire. De enkelte tråde er på engelsk benævn wire, Flere tråde samlet hedder en dugt, eller på engelsk en strand, på tysk Litze. Den færdige wire består af et hjerte, som nævnt i stål eller kunststof, hvorom de enkelte dugter er viklet. Hjertet er normalt af typerne: FC (natur- eller kunstfiber, Fibre Core) eller WSC (stålhjerte, Wire Strand Core) WSC’et er en dugt og af samme konstruktion som ståltovets dugter, eller IWRC (stålhjerte, Independent Wire Rope Core). IWRC’et er et selvstændigt ståltov med et fiberhjerte eller WSC. Ofte anvendes FC hjerte til wirestropper, da den er særlig fleksibel.
En wire konstruktion 1x19 er teknisk set ikke en wire men en dugt men anvendes til løftestropper
En wirekonstruktion 6x19-WSC er vist nedenfor. Her med et hjerte i 7x19 dugt.
Teknologien bag produktion af wire er særdeles avanceret, så dette er et forenklet sammendrag med det formål, at give læseren bedre forudsætninger for at bedømme kvaliteten af wire sling.
Eksempler på wireproduktion.
Nedenstående eksempler fører til kassation af wiresling og wiresling skal omgående tages ud af service.
Kinker forårsager permanent ødelæggelse af ståltovet. Kinker dannes pga. udtrækning af løkker. Ståltovet skal udskiftes omgående.
Fuglerede. En fuglerede (dugterne rejser sig samme sted) opstår bl.a., hvis ståltovet f.eks. er tilført torsion (drejet op), oplever pludselig aflastning, køres gennem for små skivespor og/eller spoles op på for lille tromle Ståltovet skal udskiftes omgående.
Lokalt slid/ødelæggelse Lokalt slid på ståltovet skyldes oftest dårlig spoling. Alle fittings og splejsninger skal undersøges for slid eller trådbrud, løse eller knækkede dugter, slid eller revner på/i fittings m.m.
Brand- og varmeskader Efter brand eller påvirkning af høje temperaturer kan der opstå metalskader, tab af olie/fedt og ødelæggelse af stål- eller fiberhjerte m.m. Ståltovet skal udskiftes omgående
Hjertet kommer ud mellem dugterne Uafhængigt af årsagen til at hjertet kommer ud mellem dugterne, skal ståltovet udskiftes omgående.
Blivende forlængelse, kan opstå når wire belastes mere end det tilladte.
Sprungne eller knækkede tråde: For wire med 6 dugter må der være op til 10 tilfældigt fordelt knækkede wire eller op til 5 knækkede tråde i én dugt. Dette gælder i hele stroppens længde. Ikke mere end 2 knækkede tråde må forefindes inden for en afstand indbyrdes på 5 cm.
Slidmærker, opstår som følge af overbelastning og skrab. Er mere end 1/5 af diameteren væk skal wiresling omgående tages ud af drift.
2. Rust: Rust er mindst lige så vigtig en faktor som slid i forbindelse med vurderingen af ståltovets stand. Rust stammer normalt fra dårlig vedligeholdelse af ståltovet og bevirker hurtigere udmattelse af trådene (skørhed/revnedannelse).
Hvem kan lave årligt eftersyn af stropper?
Arbejdstilsynet stiller krav om, at eftersyn skal ske af en kompetent person. Der er således ikke tale om en decideret uddannelse eller en specifik eksamen, personen kan således være tillært eller uddannet af en anden kompetent person. Er der alene tale om eftersyn af stropper produceret af AGON, vil person være kompetent, såfremt vedkommende forstår denne vejledning. Husk at der skal føres journal, en kundejournal kan downloades ved scanning af QR kode på stroppen.